Mange studerende har et studiejob, så de kan leve lidt bedre under SU’en. Daniel tjener sine penge ved at aflevere sæd. Han er donor i sædbanken Nordic Cryobank, og tjener 300kr for hvert afleveret plasticbæger.

 

Daniel stod uden for det lyseblå byhus. Han havde overvejet at tage derned i et stykke tid. Men nu skulle det ske. Han åbnede døren og sagde hej til manden bag skranken. Manden i den hvide kittel gav ham nogle papirer, et lille plasticbæger og pegede ham ned ad trappen.

Nede i underetagen gik Daniel ind i et af de små rum. I rummet stod en stol, en computer og en vask. Han tændte for den, og blev mødt af en menu med sort baggrund. Der var fire valgmuligheder:

Redtube. Youporn. Pornhub. Xtube.

Hvad han valgte, kan Daniel ikke huske i dag. Men han husker, at det ikke var noget problem at ordne det, der nu skulle ordnes.

Han gik op til manden i den hvide kittel, afleverede bægret med sæd og vandrede hjem for at afvente svar. Svar på sin sædkvalitet.

“Jeg var nervøs. Tænk, hvis min sæd er dårlig. Hvis jeg ikke kan få børn,” siger Daniel.

Heldigvis var det ikke tilfældet. En email fortalte ham, at hans kvalitet var god. Endda så god at han kunne blive sæddonor, hvilket kun 12%, af dem der forsøger, kan.

Den oprindelige tanke var, at han gerne ville tjekke sin sæd af ren interesse, men da tilbuddet om at blive sæddonor kom, sagde Daniel ja.

Der er ca. 400 om året, der gør forsøget. Mange uden held. Det er kun sæd af allerhøjeste kvalitet, der kan bruges. Den skal kunne tåle at blive nedfrosset og stadig overleve.

For at komme i betragtning som sæddonor skal man først levere en prøve. Man skal  være rask og ikke have nogen genetiske sygdomme. Man må heller ikke have haft samleje med en mand. Derudover bliver der ikke vurderet på andre ting. Det er altså ligegyldigt, hvordan ens udseende ser ud

“Vi vil have så bredt et format som muligt. Alle typer mennesker i forskellig højde, drøjde og baggrund,” siger Thomas Ebbesen, der arbejder som laborant hos Nordic Cryobank.

Han har arbejdet i sæddonorbranchen i mere end 17 år og har kunne se, hvordan befolkningen er blevet mere åbne over for jobbet som sæddonor, hvilket giver mange forskellige typer.

Et kaffemøde i fremtiden

Der sidder han. Han rører i kaffen og venter i spændning. Han er ikke nervøs, men glæder sig til mødet. Glæder sig til at se, hvem det er, der kommer ind ad døren. Hvordan ser personen mon ud? Det er jo ikke bare et menneske som alle andre, det er hans biologiske barn.

Døren åbner, og personen kommer ind. De to krammer, sætter sig ned og tager en kort snak. En snak om hvem de er. Herefter går de hver til sit. Indforstået med alt. Det var blot en snak.

Sådan beskriver Daniel, hvordan han forestiller sig et fremtidigt kaffemøde med et af hans biologiske børn. Han er nemlig åben donor, hvilket vil sige, at hans børn kan få informationer om ham, når de fylder 18 år. Det har han valgt, da han synes, børnene har ret til at se, hvem han er. Men han vil ikke lægge mere i mødet end blot at se hinanden an.

“Jeg vil fortælle barnet, hvad vores møde indebærer, og hvad personen kan forvente. Hvis barnet forventer mere, er det ikke mit problem,” svarer Daniel stålfast.

Daniel ved ikke selv, hvor mange børn han har eller kan få. Han får først en besked, når et af hans børn bliver myndige. Han ved heller ikke, hvor i verden de kommer til at vokse op. Men han er også ligeglad. Han har ikke haft noget forhold til dem i deres første 18 år, så det kommer han heller ikke til efterfølgende, reflekterer han sig frem til.

Han synes, det er dejligt at hjælpe dem, der ikke kan få børn, men han donerer for pengenes skyld. Han studerer og bruger sit sæd som studiejob. Han lever fint af SU’en og pengene derfra. En belønning på 300kr ligger klar, hvergang han afleverer et fyldt glas. Og det kan blive til meget, når han besøger stedet et par gange om ugen.

Reklame for Nordic CryoBank.

Reklame for Nordic CryoBank.

Kan man fortryde et barn?

Under vores snak vrimler det ind med unge fyre, der på skift trisser ned ad trappen til de små, aflukkede lokaler. En fyr med slikhår går op til disken. Han bliver mødt af et nik, en hilsen og et plasticbæger. Du kan bare gå derned, der er plads nu, siger manden i den hvide kittel.

Efter lidt tid kommer han op igen. Han noterer ikke, om der står nogen bag disken. Han stiller bare plasticglasset og går ud af bygningen. Sådan bliver det ved. Ung mand ind, ung mand ud.

Der er i alt 80 aktive donorer hos NordicCryo Bank. Og efterspørgslen på den skandinaviske sæd er steget.

“Det skyldes, at markederne forandrer sig. Man åbnede bla. op for at lesbiske og enlige kan behandles. Så der er flere, der kan gøre brug af sæden,” forklarer laboranten Thomas Ebbesen.

De fleste, af dem der donerer, er unge, der vil tjene penge. Og Thomas forventer, at de har sat sig ind i konsekvenserne. Han har aldrig oplevet, at en donor har fortrudt. Men han påpeger, at de kun har haft sædbanken i 11 år. De prøver at rådgive de unge, men forventer også, at dem der kommer, selv er modne til at tage beslutningen. For hvis de fortryder, er der intet at gøre.

“Vi kan ikke hive sæden tilbage. Træls, hvis det passer dårligt i et familieforhold. Men vi regner med at få mere erfaring, så vi ved, om vi skal rådgive anderledes,” siger Thomas.

Daniel skal ned og donere igen i morgen. Samme procedure som sidste gang. Han er ikke bange for at fortryde det senere hen. Det er en unødvendig bekymring, siger han. Han uddyber, at han allerede er så langt inde i forløbet. Om det er et enkelt barn eller hundrede, gør ingen forskel.

Daniel er et opdigtet navn. Redaktionen kender til hans rigtige identitet.

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.