Når Northside snart åbner dørene op, vil Ådalen igen blive fyldt op med mennesker. De kommer for at feste, høre musik, drikke og spise god mad. Især maden er i stort fokus på Northside Festival. Derfor vælger vi i en artikel-serie at sætte lidt fokus på nogle af de steder, vi tror, kommer til at lave noget rigtig godt festivalmad.

Normalt er festivalmad karakteriseret ved at være lidt fedtet. Det er ofte mad, der bliver lagt ind under “tømmermændsmad kategorien”. På Northside er der dog mulighed for, at prøve nogle lidt sundere alternativer.

Et af de steder, der vil servere lækre, sunde retter, er Glad!

Normalt holder de til på Frederiks Alle 127 i Aarhus. Her langer de lækre og sunde snacks over disken, for som de selv siger: “Take-away behøver ikke at gå på kompromis med kvalitet og sundhed”. Det er med den sætning i hovedet, de udvælger de retter og råvarer, de har på menuen. Alt deres mad er hjemmelavet og 90-100% af deres råvarer er økologiske.

På den måde går Glad! rigtig godt i spænd med hele Northside-ånden.

I deres normale biks serverer de et meget blandet udvalg. De har både en lækker brunch, sandwiches, supper og varme retter. Der er altså et bredt udvalg.

Det, vi glæder os til ved Glad!, er at sætte tænderne i noget robust. De kommer nemlig med nogle retter, der er lidt atypiske for mange af de andre madboder. De er nemlig gået lidt væk fra den traditionelle fastfood, og serverer retter, vi tror, man kan blive rigtig mæt af. Retter, der altså bare gør noget godt for ens mave, når man har fået lidt for meget brød og øl.

På deres menu har de en grøn kartoffelsalat med oksefrikadeller, og det er især den, vi glæder os til at sætte tænderne i. Vi har hørt fra sidste år, at det skulle være rigtig godt. Derudover har de også en quinoasalat med sommergrønt og rødbede-kikærte mos. Hvis vejret bliver lidt for kold, kan du også få en krydret suppe med sommergrønt, ærteskud og kikærter.

Foruden de sunde retter, kan du også få en friskpresset juice med. De har to forskellige:
En med havtorn, gulerødder og kål, og en med æble, jordbær og ingefær. Det er altså et eminent måltid, hvis du har været lidt for hård ved kroppen.

Skal du alligevel have lidt til den søde tand, har de forskellige hjemmebagte kager; blandt andet en karamelkage og en gluten/mælkefri rabarberkage. Derudover er der hjemmebagte boller på ølandshvedemel. Haps, siger vi bare!

Om boden selv siger Cafe Glad:

“Cafe GLAD!S bod på NorthSide er 100% økologisk og bæredygtig. Vi laver alt, hvad vi sælger helt fra bunden med mange gode friske råvarer. I forhold til den gængse festivalmad kan Glad tilbyde et sundt hjemmelavet, fiberrigt og proteinholdigt måltid som mætter godt og kan holde dig kørende alle de mange timer på festivalpladsen. Vi tager højde for mange allergener og medbringer både glutenfrie og laktosefrie produkter”

Læs mere om dem her: http://spisdigglad.dk/om-glad/

 

19096116_1474377365916290_1616554854_o

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.