Når Northside snart åbner dørene op, vil Ådalen igen blive fyldt op med mennesker. De kommer for at feste, høre musik, drikke og spise god mad. Især maden er i stort fokus på Northside Festival. Derfor vælger vi i en artikel-serie at sætte lidt fokus på nogle af de steder, vi tror, kommer til at lave noget rigtig godt festivalmad.

Spiselauget holder normalt til ved de kreative omgivelser på Godsbanen, aarhus. Her laver de lækkert med i hyggelige og rolige omgivelser. De er inspireret af begrebet: Gastro Pub. Deres mål har været at lave et spisehus, hvor kultur, mad og mennesker mødes. I spisehuset kan du få rustikt mad og lækker vin. Deres tre nøglebegreber er: Simpelt, lækkert og til at betale. Derudover er der selvfølgelig masser af økologi på menuen.

Jeg har flere gange været nede og besøge Spiselauget. Der er altid god karma dernede, og især deres weekendbrunch kan anbefales, hvis man skal have god brunch på budget.

I weekenden har Spiselauget dog rykket sig ind på Ådalen. Og vi glæder os. Vi tror helt sikkert, at de kan føre deres lækre mad med ind til Northside festivalen.

Modsat mange af de andre madboder, har Spiselauget en del forskellige ting på menuen. Der er en stor variation; både noget til den lette og den store sult. En af deres spidskompetencer er gourmet hotdogs. Og dem serverer de, hvis du bare skal have lidt let til maven. Den lyder virkelig, virkelig god. Den indeholder: Spiselaugets ramsløgs medister med bacon, syltede rødløg, agurker, fennikelremoulade, sennep, ketchup & grøn mizuna.

19024612_1692154514158863_1422611674_o

Hvis du skal have noget natmad til at kæmpe lidt mod dine tømmermænd, mens du sover, så er det kendt, at du skal have masser af salt; og det kan du få hos Spiselauget.

De serverer bla. en klassisk omgang Fish’n Chips. Den består af fritter, en tatarsauce og steg mørksej. Sådan!

19072983_1692154364158878_1452424506_oDerudover kan du også sætte tænderne i en Pork Bun aka flæskestegssandwich. Den indeholder rødbede, peberrodsrelish, dijonmayo og sprødt kål.

19095767_1692154520825529_380674219_o

Men den ret, vi glæder os aller’ mest til at sætte tænderne i, er deres umami burger. Umami er den perfekte smag. Smagen af mere. Smagen af alt. Og det er den smag, de har prøvet at få ind i deres umami burger. Den indeholder: bøf, trøffelmayo, salat og syltede svampe. Genialt.
Spiselauget udtaler selv til Kældersnak:

“Spiselauget har været aktør på NorthSide, så længe festivalen har eksisteret. Vi har været med til at implementere hele økologistrategien på NorthSide og været med til at definere de økologi standarder, der i dag gør sig gældende. Vi startede ud som en lille pølsevogn, hvor vi solgte vores gourmet hotdog. Vores mange års erfaring og dedikation på perfektion, har efterfølgende gjort os til en af de største leverandør af mad på festivallen. Sidste år leverede vores 4 madboder ca. 35.000 serveringer.” 

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.