I går var jeg til bryllup i Musikhuset. Det var desværre ikke et af de uforglemmelige bryllupper. Det var et af dem, man hurtigt glemmer. Det var et af dem med lidt for irriterende gæster, lidt for mange selskabssange og alt for langt.

Musikhuset har sat Susanne Bier filmen “Efter bryllupet” op i et ambitiøst teaterstykke. Skuespillere og sangere er hevet op på scenen, og toppen af dansk pop står bag musikken.

Peter Langdal er manden bag stykket, og hvis jeg skulle skrive et brev til ham, efter at have deltaget i hans bryllup, ville det lyde sådan her:

Kære Peter Langdal

Tak for indbydelsen til dit bryllup i Musikhuset. Jeg havde læst om brylluppet i lang tid, og så derfor frem til begivenheden. Jeg må desværre fortælle dig, jeg var noget skuffet over arrangementet.

Selve lokationen var godt valgt. Scenen, hvor brylluppet blev holdt, var flot, stor og havde en hypnotiserende dybde. Men ellers var der ikke meget at råbe hurra for.

Mange af gæsterne til brylluppet var desværre umådeligt irriterende. Så irriterende at jeg havde svært ved at nyde det, som dit bryllup vel egentlig handlede om: kærlighed.

Gæsterne spillede simpelthen alt for karrikeret. Der var den skøre chauffør, den fjollede CBS-brudgom, og den uintelligente stuepige – eller hvad hun nu egentlig var. Og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi skulle have så mange “sjove” roller med til bords. For Efter Brylluppet er ikke sjov. Det er ikke en komisk fortælling. Det er en smuk, bevægende og rørende historie. Så hvorfor skal dine gæster hele tiden lave jokes? Der blev simpelthen prøvet for meget på at være sjov – også på tidspunkter hvor det ikke gav mening.

Gæsterne til brylluppet var en blandet pose bolsjer. Der var sangere, der prøvede at være skuespillere – og skuespillere der prøvede at være sangere. Værst gik det for sangerne. Flere af dem faldt helt igennem. Især brudgommen. Jeg kan se, han bliver spillet af Andy Roda. Og når jeg googler ham, står der i første sætning: “Andy Roda er en dansk sanger.” Og det må man sige ja til. Skuespiller er han i hvert fald ikke. Det er dog ikke kun hans skyld, jeg blev lidt frustreret over ham. Det skyldes nok mest hans manuskrift. Brudgommen skal forestille at gå på CBS, og derfor snakker han åbenbart engelsk under hele stykket. Jeg indrømmer gerne, jeg ikke ved, om folk på CBS altid snakket engelsk for at lyde smarte, men jeg tvivler på det.

Der var mange sange til dit bryllup. Lidt for mange. Mange af gæsternes sang-indslag blev simpelthen for trivielle og intetsigende. Det var som at sætte en disney tegnefilm på skærmen – eller High School Musical.

Men hvorfor var det sådan? For der var også gode, flotte sange. Men det er desværre ikke dem, der stod klarest. De var omringet af for meget ligegyldigt støj. Og det gav en lidt blandet følelse, for hvad er det egentlig, du vil med brylluppet? Vil du fortælle noget vigtigt, eller vil du blot underholde. Jeg er i tvivl. Man kunne med fordel have fjernet noget af underholdningen – og gjort brylluppet 40 minutter kortere. Jeg kan fortælle, at personen der sad bag mig sikkert er enig – for han sad og sov i sin stol.

Helt generelt må det siges, at de vigtige gæster fik for lidt taletid. Og det gjorde, at man desværre ikke kom helt ind under huden på dem. Sympatien for dem manglede en smule. Man kunne sagtens have kortet noget af tiden fra bi-personerne og overført dem til den kære Erann DD, der mystisk nok var hovedrolle i brylluppet.

Når det så er sagt, så skal gæsterne have ros for deres stemmer. For flere af dem synger godt. Og der var også flere fine skuespillerpræstationer. Heriblandt var Kasper Leisner niveauer over de andre gæster. Imens Cecilie Stenspil fulgte godt trop. Men generelt var det desværre lidt for tydeligt, hvem der var skuespillere, og hvem der var sangere. Erann DD vinder dog lidt på at virke sympatisk.

Jeg er ikke i tvivl om, at dit bryllup havde potentiale til at blive en rigtig god aften, desværre var der nogle irritationsmomenter, der kom til at overskygge den smukke, grusomme, kærlige, dødsangst-agtige fortælling, som burde have været i fokus.

Med venlig hilsen

Anton Ringdal

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.