Der var rigeligt med energi og guitar, da Kellermensch lagde turen forbi Aarhus og VoxHall fredag aften. Bandet spillede den lede, fede rock, og hev publikum en tur ned i kælderen.

Helt alene træder forsanger Sebastian Wolff på scenen foran et godt fyldt VoxHall. Bevæbnet med sin guitar spiller han den stille sjæler, How To Get By. Nogen er blevet efterladt af sin kæreste. Og det gør ondt. Det er inderligt og brutalt, men stille. Det bliver der gjort op med efter dette nummer.

Kellermensch havde i lang tid ligget stille, uden nogen udgivelser. De kunne ikke få fred til at lave den nye plade, og personlige ting gjorde, at processen blev trukket yderligere i langdrag. Men som der bliver sunget på førstesinglen til Goliath, Bad Sign: ”Out of the darkness something has to grow”. Og det gjorde det så.

Atheist in A Foxhole slår tonen an for resten af koncerten. Det er hårdt og mørkt. Teksterne lider af kærestesorger, mens musikken serveres med buldrende bas, godt med guitar og en violin på toppen.

De har ry for at være et af Danmarks bedste liveorkestre. Og de skuffer heller ikke denne aften. Der er et kaos på scenen. Sebastian Wolff kaster sig i løbet af en guitarsolo på knæ og vælter mikrofonstativet flere gange. Mens det sker, traver hans bror, Claudio Wolff, rastløst fra side til side med bassen oppe over navlen. Han ligner en tyrefægter, der hele tiden afværger det næste stød fra tyren. Samtidig med det kan Christian Sindermann komme med tordnende skridt fra sit piano bagerst på scenen til front og lave en growl som modstykke til Sebastians bristre stemme.

Et af aftenens højdepunkter er Mediocre Man fra det nyeste album. Da den tunge bas begynder, høres publikum jublende tilråb. Det er et rigtigt rockpublikum. De hørte rocken, da de var unge og gør det stadig. Et par skaldede isser kan ses blandt dem, mens de nikker i takt til basgangen.

På scenen kaster Sebastian Wolff sig igen på knæ. ”They call me the mediocre man. I come from mediocre land”. Mens han krænger sin stroferne ud, er man som publikum ikke i tvivl om, det er ham, der er Mediocre Man. Det hele sker med så stor indlevelse og fandenivoldskhed, at alle i salen næsten stamper i jorden.

Kaosset fortsætter. Mikrofonstativerne falder flere gange, end man kan tælle det. Der er gentagne sammenstød mellem medlemmer, der skubber hinanden væk. Under The Day You Walked bliver der sågar kastet med en guitar. Men det er noget af det specielle ved bandets performance. Man skal som publikum mærke de tæsk, der bliver givet gennem musikken og kaosset på scenen.

Koncertens ekstranumre ligger fra land med førnævnte Bad Sign. Sangen omhandler et brud med en kæreste og den efterfølgende dårlige frihed. Claudio Wolff sætter bassen strenge i vibration og lægger hånden over dem for at stoppe dem igen. Anders Trans hamrer løs på trommerne i et roligt tempo. Samtidig bliver der strøget på violin og gulvbas. Med foden på hegnet står Sebastian Wolff og prædiker sangen sammenbidt. Det hele er smukt, men stadig barsk.

Moribund Town bliver de sidste krampetrækninger fra bandet. Under den forlængede outro hopper Sebastian Wolff ned på gulvet og deler vandene med sin guitarledning. Alles blik er rettet mod ham, mens han filer løs på guitaren til det sidste. På vej tilbage på scenen kaster han guitaren i forvejen, mens han selv kravler op. Han tager mikrofonen i hånden en sidste gang, skriger i den, siger tak for i aften og forlader scenen.

I denne tid bliver der diskuteret om rocken er død. Men den diskussion fandtes ikke denne fredag på VoxHall. Rocken lever stadig i kælderen hos kældermenneskerne.

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.